Evaluering af den pædagogiske læreplan

Vi har haft et øget fokus på de dele af vores læringsmiljø som handler om, hvordan vi kan sikre læring hele dagen. Det har vi bl.a. gjort ved at være opmærksom på alle de rutiner der er i vores hverdag. Vi har været optaget af om der var ”lavt hængende frugter” som var lige til at plukke, forstået på den måde at vi ved at rette fokus på f.eks. overgange mellem forskellige typer af aktiviteter og de daglige rutinerne kunne arbejde mere målrettet med læring hele dagen. Vores fokus på rutinerne blev meget ændret pga. Corona og alle de restriktioner der fulgte med. Vi måtte gentænke mange ting, indføre helt nye måder at gøre tingene på. Vi oplevede i den periode hvor vi havde flest restriktioner, både positive ting som vi tager med videre men også ting som blev lidt for firkantede til det læringsmiljø vi gerne vil tilbyde børnene i Himmelblå. Noget af det vi tager med videre er fastholdelse af, at have børnene i mindre grupper. Det kan være i planlagte aktiviteter eller i grupper som opstår blandt børnene, i rutiner som f.eks. når vi skal spise mm.

Vi har igangsat en proces hvor vi afprøver forskellige metoder til at sikre en systematisk evalueringskultur, som giver mening for os, ikke kun fordi vi skal men, som vi rent faktisk kan bruge ift. børn, forældre og i forskellige sammenhænge hvor vi skal dokumentere vores praksis.

Vi har tidligere arbejdet med smittemodel, men er i perioden gået over til at arbejde med Tegn på læring. Derudover har vi udarbejdet en model med 7-spørgsmål til refleksion, et ark til hvert læreplanstema. 7-spørgsmål til refleksion skemaerne arbejder vi med på vores personalemøder og vi vil igennem et kalender år komme igennem alle temaerne. Corona nedlukning og online personalemøder har været et skridt tilbage for os i vores oprindelig plan for evaluering og vi ser frem til at vi får den mere systematiske evaluerings og refleksion kultur vi drømmer om.

Vi har arbejdet med vores læreplan på personaledage og personalemøder. Vi startede med at kigge på hvordan den styrkede pædagogiske læreplan adskilte sig fra læreplanen fra 2004. Vi kiggede på hvad vi ville beholde, hvad vi ville arbejde videre med og endelig hvad vi helt ville fornye. Vi har taget det pædagogiske grundlag, tema for tema, arbejdet opdelt i grupper med opsamling i plenum. De læreplanstemaer som vi har arbejdet mest med ifm. faglig fyrtårne projekter har vi arbejdet igennem, de resterende har vi rettet til. Disse vil vi arbejde igennem i takt med at vi har faglige fyrtårn afsted på kompetence udvikling. Denne måde har vi valgt for at sikre en sammenhæng med kompetenceudviklingsforløbet for det faglige fyrtårn og den implementering der skal foregå i institutionen. Materialet fra personaledage og møder er sammenskrevet af ledelsen.

Høstuger:
Vi er en institution med mange traditioner. Vi har temaer som vi hvert år arbejder med f.eks. høstuger. Hvert år inden vi planlægger næste års overordnede temaer, overvejer vi hvad vi vil holde fast i, hvad vi vil have af nyt og hvad der så må parkeres eller skrottes helt.

Formålet med evalueringen er altid, ”får børnene noget ud af det? ” og hvad? et fokus på hvordan kan vi se temaerne arbejder videre i vores hverdag efter temaugen eller ugerne er slut, altså har det forankret sig i børnene og i vores læringsmiljø.

Som pædagogisk dokumentation brugte vi her, børnenes udsagn, forældrenes tilbagemeldinger, observationer og billeder til at evaluere.

Ved at kigge nærmere på dokumentationen får vi øje på børnenes glæde og engagement i høstugerne. De greb de voksen initierede aktiviteter med stor interesse og førte dem videre i de børneinitierede aktiviteter. Stuerne tilpassede de overordnede mål til deres aktuelle børnegruppe, og til det der gav mest mening for dem. Børnene blev introduceret for forskellige typer af afgrøder. De høstede, brugte deres sanser til at smage og røre ved forskellige frugter, bær mm og tilberedte alle de afgrøder de selv var med til at høste f.eks. mirabeller, æbler. Børnene medbragte også forskellige ting fra egne haver og afgrøder og på stuerne blev der til samling vist frem, talt om og smagt på mage forskellige afgrøder. Der var stor interesse og begejstring når der blev vist frem og fortalt. Børnene var modige og smagte på forskellige frugter og grønsager som de ikke kendte. Her kunne vi se betydningen af at være sammen om noget, at have venner som støtter og opmuntrer.

Som ofte før fik vi også i disse temauger øje på at de voksnes evne til at følge børnenes spor er alt afgørende for den måde som aktiviteter kan udvikle sig på. Vi så at der sået i sandkassen, og hørte udsagn som ”så kommer der mange æbletræer op, og så kan vi altid spise æbler på legepladsen” og der blev bagt ekstra mange sandkager og boller men nu med både squash og revet æble i.

At stuerne selv planlægger hvilke aktiviteter der indenfor emnet og de overordnede mål, passer til deres aktuelle børnegruppe tillægger vi stor betydning ift. børnenes engagement. Nogle stuer blev optaget af at lave kreative ting som flotte aftryk af frugt, andre farvede tegninger af mejetærskere og andre høstmaskiner og nogle høstede, kogte og syltede i stor stil. Dette er essentielt for vores læringsmiljø da både børn og voksne bliver inspireret af hinanden.

Vi skal blive bedre til at planlægge i god tid. Vi har temaer i en årskalender, med navne på hvem der er ansvarlig. Alligevel kommer vi ind imellem lidt på bagkant. At vi er forberedt frigiver ressourcer til at vi kan være mere nærværende og fordybe os sammen med børnene, og derved lettere følge deres spor. Tegn på læring 2 er stadig nyt for os, men vi vil arbejde videre med at bruge skema et, som handler om det pædagogiske fokus, som stillads til de temauger og andre traditioner som vi vil holde fast i. Vi har en formodning om at vi kan genbruge dem og give stuerne mere frie tøjler til at målrette aktiviteter ved at bruge mest tid på skema to, som handler om evaluering af praksis.

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Vores bestyrelse bliver løbende orienteret om vores pædagogiske arbejde, både ift. hvordan vi griber det an på personaledage og møder, men også ift. konkrete temaer og aktiviteter. Der er på hvert bestyrelsesmøde et punkt for medarbejder repræsentanten giver en kort orientering om hvad der rør sig i husene.

Bestyrelsen kommer med input, undrende spørgsmål og feedback. Vi talte om før Coronanedlukning og restriktioner om mulighed for at bestyrelsen en gang imellem kunne sættes sammen med medarbejderne og diskuterer/debattere f.eks. det pædagogiske grundlag. Dette for at sikre en sammenhæng mellem bestyrelse og vores hverdag. Dette vil vi arbejde videre med i bestyrelse og ledelse.

Under Corona pandemien var ledelsen i en meget tæt dialog med bestyrelsen, oftest repræsenteret ved formanden, for at sikre at vi overholdte de mange restriktioner, altid med et fokus på at sikre den bedst mulige hverdag som stadig var med fokus på at sikre trivsel, læring, udvikling og dannelse hos børnene i Himmelblå.

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

Vi skal tilbage til der hvor vi var før Corona pandemien med et øget fokus på hvordan vi kan sikre læring hele dagen. Vi skal genbesøge alle de rutiner der er i vores hverdag.

Efter en meget anderledes tid med kommunikation med forældre på måder som vi aldrig havde forestillet os, aflevering og afhentning ved fordør, forældresamtaler over telefon, netværksmøder via google meet mm vil vi i den kommende periode arbejde med forældresamarbejde. Hvad tager vi med fra Corona, hvad vil vi gerne udvikle og hvordan kan vi optimere de overgange der er fra hjem til institution og omvendt. Dette vil vi arbejde med på personalemøde, og selvfølgelig i praksis i hverdagen. Vi vil forsøge at bede om feedback fra forældrene, muligvis igennem bestyrelsen.

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

Vi skal arbejde målrettet med det der kommer ud af vores løbende evalueringer og refleksioner og derigennem tilrette vores daglige pædagogiske praksis, så den altid passer til den aktuelle børnegruppe. Dette gør vi bl.a. ved at bruge tegn på læring 2, både stuevis og for fælles temaer i husene og vores 7-spørgsmål til refleksion på personalemøder.

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

Vi ser vores læreplan som et dynamisk arbejdsredskab. Vi fortsætter med at gå i dybden i læreplanstemaerne i takt med faglig fyrtårne projekterne. Det pædagogiske grundlag danner altid baggrund for de diskussioner og debatter vi har i personalegruppen og vil altid være under udvikling.