Tværfagligt samarbejde

Himmelblå har mange samarbejdspartnere uden for institutionen, som ikke er en direkte del af vores hverdag.

Trygge overgange for børnene

Vi har et tæt samarbejde med dagplejen, de andre institutioner, skole, SFO og fritidshjem i Vorup. Dette samarbejde skal være med til at skabe så gode overgange mellem os som muligt. Vi har udarbejdet en kanon med boger, sange og lege som kan blive noget genkendeligt for de børn som skifter imellem dagpleje og vores institutioner.

I hverdagen er samarbejdet mest på ledelsesplan, hvor vi sikrer den røde tråd. Vi afholder oplæg m.m. fælles for alle medarbejderne, når det giver mening med fælles viden og kompetenceudvikling. Vi arbejder i 2024 med at afholde et arrangement for børnene på tværs, der er flere ideer i spil.

Når børnene skal fra børnehave til førskole/skole, har vi en medarbejder med i førskolen indtil sommerferien. Dette er bl.a. med til at sikre at der kan findes noget trygt i det store nye, for både børn og forældre. Op til er der besøgsdage på skolen mm.

Pædagogisk psykologisk rådgivning

PPR - pædagogisk psykologisk rådgivning, er vores mulighed for sparring når et barn kommer i en udsat position. Det kan være sprogligt, socialt eller andet. Vi har en psykolog, talepædagog (logopæd.), fremskudt socialrådgiver og sundhedsplejerske tilknyttet og har faste møder i et 6-ugers rul.

Børn og Skole-forvaltningen

Udover ovennævnte er der samarbejde med Børn og Skole-forvaltningen i Randers Kommune, andre institutioner, det selvejende ledernetværk, pædagogseminariet mm.