Praktik
Vi modtager studerende og praktikanter i Himmelblå, forløbene varierer alt efter uddannelse og type af praktik.
Pædagog-og PAU-studerende
Vi modtager pædagogstuderende og PAU studerende (Pædagogiske Assistent Uddannelse). Vi ser det som noget positivt at blive set med andre øjne og siger altid velkommen til nye studerende.
Studerende fra VIA kan se vores praktikstedsbeskrivelse for pædagogstuderende på praktikportalen.
Forventninger til den studerende
Vi forventer den studerende vil:
- opnå indsigt i og forståelse for institutionens pædagogiske holdninger og praksis.
- hilse personligt på alle forældre fra den pågældende gruppe i løbet af introduktionsperioden.
- forholde sig kritisk på en konstruktiv måde.
- deltage i personalemøder, gruppemøder og andre relevante møder.
- være fleksibel i forbindelse med mødetider, så kendskabet til institutionens hele dag øges.
- opnå indsigt i og forståelse for brugergruppen.
- holde personalet ajour på personalemøderne med praktikkens indhold og forløb.
- tage aktivt del i planlægningen af vejledningstimerne.
- holde sig ajour med, hvad der sker i institutionen via vagtbogen og personalet.
- læse relevant litteratur for praktikperioden.
- tage aktiv del i dagligdagen såvel pædagogisk som praktisk.
- overholde sin tavshedspligt.
- inspirere og afprøve idéer i samarbejde med personalet.
- udvise respekt overfor kollegaer, børn og forældre.
- undre sig og stille spørgsmål.
- have lyst til at lære og erfare.
- være loyal overfor trufne beslutninger.
- have en åben og positiv holdning til praktikken/institutionen.
- have lyst til at gå i dialog med forældrene og udvikle denne evne.
- opsætte personlige og faglige mål for praktikperioden og være i stand til at udvikle disse.
Fremlæggelsen af personlige og faglige mål sker på førstkommende personalemøde, så hele personalegruppen er informeret og ikke kun praktikvejlederen. Udkastet til målformuleringen gives til praktikvejlederen ved praktikkens start.